Arkivfoto
En drengebande hærger en Netto ved Husum Torv. Flere gange om dagen plyndrer de butikken og de ansatte er hjælpeløse.
– De er iskolde, og mig og mine ansatte kan intet stille op. De sidste tre måneder har de stjålet varer for mere end 20.000 kroner, fortæller en Jakob, som af sikkerhedshensyn ikke ønsker sit efternavn gengivet i medierne, til Radio24syv.
Der er tale om en drengebande på omkring 10-12 personer.
Københavns Politi har øget indsatsen for at forsøge genskabe tryghed, men deres hærgen har været så voldsom, at butikkens souschef har sendt en direkte appel til justitsminister Søren Pind om hjælp.
– Det er helt unge drenge, som opholder sig en del på gaden og skaber utryghed. Det drejer sig om flere steder, og det er ikke kun Netto, men også andre forretninger, der har oplevet det her, fortæller politiinspektør hos Københavns Politi, Tom Struve til TV 2.