Foto fra Dabiq, Islamisk Stats engelsksprogede propagandablad.
USA’s vicepræsident, Joe Biden, siger under et besøg i Tyrkiet, at Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) er en trussel på linje med Islamisk Stat (IS).
– Det er en terrorgruppe, hverken mere eller mindre, lyder det fra Biden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDet er et udsagn, der formentlig vil blive modtaget med en del skuffelse blandt mange kurdere i Tyrkiet.
IS “er ikke den eneste eksistentielle trussel mod det tyrkiske folk. PKK er på samme vis en trussel, og vi er klar over, at det er en terrorgruppe, hverken mere eller mindre”.
– Og det, som de fortsætter med at gøre, er oprørende, sagde den amerikanske vicepræsident efter et møde med den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu.
PKK er opført som en terrororganisation i USA og EU, men organisationen har også været set som en mulig medspiller i de mellemøstlige konflikter.
PKK erklærede ensidigt våbenhvile i 2013. Men våbenhvilen brød sammen, da det i sommeren kom til alvorlige sammenstød mellem PKK-kæmpere og den tyrkiske hær.
/ritzau/AFP