To vandflyvere nødlandet på Esrum sø


Tirsdag eftermiddag måtte to vandflyvere nødlande på Esrum Sø, de to fly var henholdsvist en Cessna Turbo Stationair TC – LN-SEA – samt en Cessna Aircraft Company U206G – LN-TEP – begge med pontoner til landing på vandet.

De havde kurs mod Sverige, men i området omkring Espergærde blev det ene fly ramt af et pludseligt motorstop pga en ødelagt cylinder i motoren.

Herefter svævede flyet rundt for at finde et brugbart sted at lande – og valget faldt på Esrum Sø hvor begge fly nødlandede omkring kl. 14.

Det andet fly havde ingen fejl, men fulgte det nødstedte fly hele vejen ned for at assistere ved nødlandingen.

Nordsjællands Politi kom ud til stedet ved Kajakklubben, idet en borger havde slået alarm – mest fordi flyene var landet på søen hvor enhver brug af motor er forbudt.

Politiet mente dog at når en motor på en flyver stopper – så lander man hvor man kan så hurtigt som muligt, regler for sø eller ej.

Den ødelagte motor kan ikke blive repareret før i næste uge, da der bla. skal skiftes en cylinder i motoren – så ind til videre fylder de to usædvanlige fartøjer en del hos Kajakklubben i Nødebo.

Alle oplysninger om sagen er fra vidner til hændelsen tirsdag, som tog kontakt til Local Eyes's på stedet.