Farum motorvej spærret i over tre timer: Bilister forulykkede i stribevis på isglat vejbane


VÆRLØSE/FARUM: Mandag aften skete mindst 6-8 uheld på motorvejen mellem afkørsel 8 og 10, i begge retninger.

Adskillige biler blev smadret og angiveligt blev flere kørt væk m ambulance, efter motorvejen var blevet isglat, så bilisterne skøjtede rundt.

Ved flere af ulykkerne, måtte redningsmandskabet liste rundt for ikke selv at falde på den piv-glatte vejbane.

Et stort antal saltningskøretøjer blev alarmeret og sendt ud på motorvejen for at gennemsalte den mens redningsarbejdet fortsat stod på.

Motorvejen var spærret fra omkring kl 21.50 og frem til omkring kl. 01.15