To personer fundet døde i villa på Fyn


OTTERUP: Fyns Politi fandt tirsdag eftermiddag to personer liggende døde i en villa på Bøgevej.

Politiet ankom til adressen omkring klokken 16.30, efter der kort forinden var slået alarm til 1-1-2.

Politiet formoder, at der er tale om husets to beboere.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan de to afdøde blev fundet.

Politiet og teknikere arbejder tirsdag aften på stedet, hvor det endnu er uklart om der er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldene.

De pårørende til de to døde personer er blevet underrettet, og Fyns Politi oplyser at der ikke er nogen anholdte i forbindelse med sagen der betragtes som et mistænkeligt dødsfald.