Voldsomt så det ud / buschaufføren sigtet for spirituskørsel


VEJLE: Sent tirsdag eftermiddag skabte en harmonika bus kaos på Koldingvej i Vejle.

Politiet sigtede efterfølgende buschaufføren for spirituskørsel. Bussen gik i stå på vej op ad Koldingvej og chaufføren glemte angiveligt at trække håndbremsen, så bus og passagere trillede baglæns, forcerede midterautoværn og smadrede busskuret på modsatte side i nedadgående spor. Passagererne i bussen skulle heldigvis være sluppet med chokket.

Bussens ret så mærkværdige “parkering” fik flere forbikørende til at kigge en ekstra gang i løbet af tirsdag aften.