Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden er ikke identificeret med sikkerhed, men politiet formoder, at der er tale om husets 69-årige beboer.
– Det var noget plejepersonale, der fandt manden død, fortæller politiets vagtchef Lars Denholt.
– Da de lukker sig ind, er der fyldt med røg. Der er ikke noget, der brænder, men der har været ild i sengen, hvor den afdøde bliver fundet, fortsætter han.
Brandårsagen er ikke fastslået med sikkerhed, men umiddelbart tyder det på, at manden har røget i sin seng.
/ritzau/