Mand kræves fængslet for drab på motorvej

I forbindelse med en 28-årig mands død på Holbækmotorvejen sent tirsdag kræves en mand fængslet. Han er sigtet for drab.

Det oplyser Lars Andersen, der er kommunikationsmedarbejder hos Københavns Vestegns Politi.

Den 28-årige mand blev dræbt på stedet, da han blev ramt af en bil i høj fart på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk, oplyste Thomas Christensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, natten til onsdag.

Vagtchefen fortalte, at en 30-årig mand, der var sammen med den afdøde, blev anholdt.

/ritzau/