Den kraftige eksplosion skete i en lejlighed på Vesterbro i Aalborg.
Vinduerne i lejligheden blev blæst ud, og bygningen har også taget skade. To personer er blevet kvæstet og kørt på hospitalet.
Den voldsomme eksplosion blev forårsaget af en frituregryde.
– Det vil kræve tekniske undersøgelser at finde ud af, hvorfor eksplosionen var så voldsom. Vinduespartierne blæste ud, og der er sket skader på det udvendige murværk på ejendommen, fortæller indsatsleder Claus Bojsen fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.dk.