Familie vågnede til mareridt: Huset stod i flammer

En voldsom brand raserede natten til lørdag en landejendom på Løgeskov i Stenstrup på Fyn.

Branden udviklede sig meget voldsomt, og selv om brandvæsenet var hurtigt fremme, var gården overtændt, da de kom frem.

Beboerne i huset havde dog heldigvis nået at redde sig selv ud af den brændende bygning.

– Beboerne vågner ved, at det brænder. De hører den her knitrende fyrværkerilyd, fordi der er ild i huset, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen til TV2 Fyn.

Igen personer kom således til skade ved branden.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, men man mistænker nogle el-installationer på loftet, skriver TV2 Fyn