Politiet: Der er blevet affyret skud

For anden gang på få dage er Københavns Politi til stede i Gullandsgade på Amager, fordi der er blevet affyret skud.

Det skriver Newsbreak.dk

– Korrekt. Det er fuldstændig samme sted som sidst. Jeg kan bekræfte, der ér blevet affyret skud – et ikke nærmere defineret antal. Vi har ikke fundet nogen, der skal være ramt, Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, til Newsbreak.dk.

Ved episoden lørdag havde ingen tilsyneladende hørt, at der var blevet affyret et skud ind i en bil.

I hvert fald modtog politiet ingen anmeldelser før end, en kvindelig beboer i området kom ned til sin bil, hun havde parkeret fredag.

Klokken 10 lørdag kontaktede hun så politiet og sagde, der var affyret et skud ind gennem bagruden i hendes Fiat 500.

Ved skyderiet onsdag aften er det til gengæld væltet ind med anmeldelser, oplyser vagtchefen.