Det oplyser auditør Claus Risbjerg fra Forsvarets Auditørkorps, som efterforsker episoden i en vagtstue.
Optagelser fra Krystalgade i København, maj 2018.
Det var lørdag 5. maj, at en politimand blev såret i armen af et skud, som blev afgivet med en militærriffel. Om der blev affyret et eller flere skud, ønsker auditøren ikke at oplyse.
Soldaten sigtes dels for at have overtrådt den militære straffelovs paragraf om pligtforsømmelse. Og dels for at have været skyld i uagtsom legemsbeskadigelse, hvilket er en bestemmelse i den almindelige straffelov.
Hvordan soldaten forholder sig, ønsker auditør Claus Risbjerg ikke at udtale sig om.
Undersøgelsen fortsætter, og derefter skal auditøren afgøre, om der skal rejses en straffesag ved retten.
Tidligere har det været fremme, at betjenten blev kørt til behandling på et hospital, og at han ikke var i livsfare. Politiforbundets formand har sagt, at han ikke har hørt kritik af samarbejdet mellem politifolk og soldater.
– Jeg tager det, som det er. Et uheld og en ulykke, har Claus Oxfeldt udtalt.
Bevogtningen af synagogen i Krystalgade blev intensiveret efter Omar el-Husseins angreb i februar 2015. Ved synagogen dræbte han den frivillige vagt Dan Uzan, ligesom to politifolk blev såret.
Den ekstra opgave tyngede politiet i en grad, at regeringen besluttede at sætte soldater ind for at aflaste ordensmagten.
29. september sidste år kunne man for første gang se camouflageklædte soldater med rifler stå vagt midt i hovedstaden.
De er under ledelse af politiet, men ordningen og den efterfølgende lovgivning har skabt debat. For eksempel er professor Henrik Stevnsborg, der forsker i politihistorie, bekymret, fordi der er stor forskel på politiopgaver og militæropgaver.
– Politifolk uddannes til at skabe tryghed og sikkerhed og med mindst mulig magtanvendelse at pacificere folk, der ikke opfører sig ordentligt. Soldater uddannes til at forsvare et territorium og at bekæmpe en fjende, sagde han til Jysk Fynske Medier.
At sætte bevæbnede soldater ind på bevogtningsopgaver er et skred og et spring i historisk praksis og tradition, lød det.
/ritzau/