Uheldet skete omkring kl. 8.30 på Slagelse Landevej.
Der var fem heste i traileren og den ene måtte skæres fri.
– De fire heste kom selv ud, men den ene hest kunne ikke selv komme ud, så vi måtte skære vognen op med en sav for at få den fri, siger indsatsleder Jan Pagter Simonsen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning til TV2 Øst.
Til trods for dette slap alle fem heste nærmest mirakuløst fra uheldet uden andet end småskrammer.
Bilisten, som førte køretøjet, slap også uskadt.