Bil blev parkeret og brød i flammer

Brandvæsnet blev mandag aften kaldt til en brændende bil på Tidemandsvej i Holbæk.

Branden udviklede sig kraftigt, og bilen var overtændt, da brandvæsenet kom frem.

– Ifølge ejeren af bilen, som anmelder branden, har han lige sat sin bil efter at have kørt i den, og det er umiddelbart herefter, at der opstår brand i den, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Jørgensen til sn.dk.

Branden var så voldsom, at der kom nogle kraftige eksplosioner fra den brændende bil, som sendte fragmenter rundt på p-pladsen, så to andre biler også blev antændt.