Manden sejlede onsdag eftermiddag klokken 14 ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak.
Da manden ikke som aftalt vendte hjem klokken 17 blev en større eftersøgning sat i værk.
Onsdag aften og torsdagen igennem har flere forskellige myndigheder været involveret i eftersøgningen med skibe, helikopter, droner og dykkere, ligesom hunde har ledt efter manden langs strandene.
Mandens bil blev onsdag aften fundet på den vej, der hedder Sebbelev Skov.
Siden er både kajakken og mandens redningsvest, pagaj og støvler fundet, men det er altså ikke lykkedes at finde den 38-årige.
– Vi har ikke flere steder at lede, og han kan ikke have overlevet et døgn i det kolde vand uden overlevelsesdragt på, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Familien er blevet underrettet om, at eftersøgningen indstilles.
/ritzau/