Ser du manden – hold afstand, observer og ring til politiet på 1-1-2 med det samme, lyder det fra politiinspektør Magnus Andresen under et pressemøde søndag.
Her optagelser fra Birkerød Hovedgade, hvor politiets indsatsstyrker standser en bil med tre personer. De havde dog intet med sagen at gøre.
Den efterlyste 29-årige mand var, ifølge en lang række medier, indtil for ti dage siden fængslet i isolation i Nyborg Statsfængsel, men politiet ønskede under pressemødet ikke at komme med yderligere kommentarer til, hvordan de kender gerningsmanden.
De to ofre på 19 år er begge udenfor livsfare, de blev efter overfaldet overført til Rigshospitalets Traumeafdeling til behandling for øksehug i hovedet og overkroppen – deres præcise skader har Nordsjællands Politi ikke oplyst noget nærmere om.
Den efterlyste øksemand er 29 år, mellemøstlig udseende, mørkt hår, mørkt kortklippet fuldskæg og 176 cm høj. Han er formodentlig iklædt mørk jakke og mørke bukser.
Ring omgående på 1-1-2 hvis du ser ham og forsøg ikke selv at pågribe ham.