Kolonihavehus raseret af kraftig brand

Tirsdag aften gik der ild i et kolonihavehus i Aabenraa, og branden fik godt fat i huset.

Branden i huset på Skomagermosen i Aabenraa blev anmeldt klokken 21.41.

– Huset er stort set nedbrændt, og det brænder stadig. Vi er lige nu i gang med at undersøge brandtomten, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Nikolaj Hølmkjær, til TV Syd.

Årsagen til branden er endnu ukendt.