Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Personen er ikke i livsfare, oplyser politiet videre.
– Politiet anser skud for at være en del af bandekonflikten, skriver Københavns Politi.
Anmeldelsen om skyderiet i Griffenfeldsgade kom ved 20.30-tiden. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange skud der er affyret eller andre omstændigheder ved skyderiet.
Politiets teknikere arbejder ud for en café og en port ved nummer 15 i Griffenfeldsgade.
Griffenfeldsgade ligger i det område, hvor banden Loyal to Familia, LTF, holder til.
LTF har siden foråret haft en konflikt med blandt andre banden Brothas, der holder til i Mjølnerparken på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.
De fleste af de mange skudepisoder, der sommeren og efteråret igennem har plaget København tilskrives konflikten mellem de to bander – en konflikt, der foreløbig har kostet to menneskeliv.
Den 31. oktober bliver tre mænd med tilknytning til Brothas ramt af skud, da der fra en bil bliver affyret en byge af skud mod dem. En af de ramte – en 30-årig mand – bliver dræbt.
Tre dage senere bliver en 20-årig mand natten til 3. november skudt og dræbt, da han kommer kørende i sin bil i Tingbjerg i det nordvestlige København.
Ifølge Ekstra Bladet var den 20-årig ikke selv registreret som medlem af LTF, men det er to af hans brødre angiveligt.
/ritzau/