Det oplyser vagtchef Henrik Andreasen fra Københavns Vestegns Politi fredag morgen.
Desuden har efterforskere i løbet af natten fundet en bil, en mørk Audi, efterladt på Stavnsbjerg Allé i Herlev.
– Der er skudhuller i bilen, og vi har også fundet blod inde i den, siger han.
Den forurettede blev bragt på hospitalet.
Han er ifølge vagtchefen uden for livsfare.
Ingen er anholdt i forbindelse med skyderiet, der fandt sted på Juni Allé i Søborg og blev anmeldt klokken 23.40.
– Vi er deroppe i øjeblikket og har indtil videre fundet fire patronhylstre på stedet, sagde vagtchefen kort før klokken et natten til fredag.
Politiet har ikke fundet gerningsvåbnet.
– Sandsynligvis er skuddene affyret fra en ni millimeter pistol, siger vagtchefen.
Politiet har endnu ikke talt med offeret for skyderiet. Vagtchefen oplyser, at den 20-årige mand har adresse i en anden politikreds.
/ritzau/