Der er ingen oplysninger om tilskadekomne.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at gerningsmændene var bevæbnet med køller, og en af dem havde altså også et skydevåben.
Politiet ønsker ikke at give konkrete oplysninger om baggrund for, at man knytter episoden til rocker- og bandemiljøet. Politiet henviser til “efterforskningsmæssige hensyn”.
– Vi må nu desværre endnu en gang konstatere, at en del af de verserende konflikter i rocker- og bandemiljøet udfolder sig i vores område.
– Det beklager vi dybt, og vi kan forsikre, at der arbejdes meget målrettet på at finde gerningsmændene til disse aldeles afstumpede handlinger, siger politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.
/ritzau/