En husbåd er sunket efter en eksplosion

En husbåd er søndag formiddag sunket i København.

Dykkere har efter en første undersøgelse ikke fundet personer i forbindelse med sagen, skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie Twitter.

Et nyt hold dykkere sprang i vandet for endnu engang at lede efter personer, og heller ikke ved denne lejlighed blev der fundet nogen.

Meldingen om eksplosionen fra husbåden, der lå ved Dampfærgevej, indløb ved 10.30-tiden søndag.

Politiet har ikke umiddelbart oplysninger om hændelsen – eller om årsagen til eksplosionen.

En mulig forklaring kan være gas, men det er søndag formiddag ikke afklaret.

/ritzau/