Branden udviklede en meget kraftig røg, og mindst en beboer er angiveligt hoppet fra sin altan, som dog lå i stuen, det oplyste personer på stedet til Local Eyes.
– Nogen har påsat brand i en barnevogn, der stod i opgangen. Vi har ikke fundet noget brandbar væske omkring barnevognen, men en barnevogn kan af gode grunde ikke antænde sig selv, siger vagtchef Lars Jørgensen fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.
Ingen personer kom til skade ved branden, hvor det eneste offer var barnevognen som stort set udbrændte.
Politiet oplyser, at de vil sende resterne af barnevognen til tekniske undersøgelser.