Politiet rykkede ud til ejendommen, efter man havde fået et tip om, hvad der lå på ejendommen.
Torsdag aften er den samlede mængde blevet opgjort.
– Den lander på fyrværkeri med en samlet NEM-vægt på 350 kilo, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad.
Det vil sige, at mængden af fyrværkeri svarer til, at der var fundet 350 kilo rent krudt.
Hærens ammunitionsrydningstjeneste, EOD, blev tilkaldt for at fjerne de mange kilo fyrværkeri.
I forbindelse med fundet er en 47-årig mand blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
– Der er tale om lovligt fyrværkeri, men han er sigtet for at ligge inde med mere, end det er tilladt for en privatperson, siger vagtchefen.
En privatperson må maksimalt ligge inde med fyrværkeri med en NEM-vægt på fem kilo.
/ritzau/