Brandene skete mandag aften på Krathuset i Greve
– De er formentlig blevet antændt af fyrværkeri, siger Henrik Olesen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Lorry.
De brændende biler blev anmeldt til politiet omkring klokken 20. Inden da havde politiet fået flere anmeldelser om affyring af fyrværkeri i området.
Politiet antager derfor, at bilerne er antændt af fyrværkeri, men de vil ikke afvise, at brandene kunne være påsat.