U-vending gik galt: Person kastet ud af bil

To personer er søndag morgen blevet alvorligt kvæstet på Roskildevej ved Baldersbuen.

Ulykken skete angiveligt, da en af bilerne forsøgte en u-vending.

Ved det voldsomme sammenstød blev en af personer kastet ud af den ene bil.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi, Lars Jørgensen, til Ekstra Bladet.

– Det er meget alvorligt. Og jeg har ikke fået en melding fra lægen derude endnu, som har rigtig travlt. Men der er i hvert fald to personer, der sendes af sted i traumekørsel og med politieskorte mod Rigshospitalet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ved ulykken endte den ene bil, en hvid varevogn på taget, mens en eller flere personer sad fastklemt i den anden bil.