Det er igen Missing People, der står for koordinationen af eftersøgningen.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreFredag vil indsatsen blive koncentreret omkring kyststrækningen.
– Er der nu sket Emile et eller andet, er hun faldet i vandet, så med de vind- og vejrforhold der har været, så kan der være mulighed for at finde noget, som er drevet ind, eventuelt hende selv, mens ellers pengepung eller hvad hun nu har haft på, fortæller indsatsleder fra Missing People, Lars Jensen til localeyes.dk
Emilie Meng blev sidst set søndag den 10. juli ved firetiden om morgenen på Korsør Station.
Hun har siden været massivt eftersøgt, men trods en omfattende politiefterforskning, flere eftersøgninger og en dusør på 100.000 kroner er der stadig ikke kommet afgørende spor i sagen.
Eftersøgningen fredag er igen koordineret med politiet, og politiet har bedt Missing People holde sig fra et bestemt område.
– Ja, det er rigtigt. Der er et område, som politiet har bedt os om at holde os væk fra, og det respekterer vi selvfølgelig, lyder det fra Lars Jensen fra Missing People.
Hvilket område der er tale om, og hvorfor der ikke må eftersøges ønsker politiet ikke at uddybe.
– Det er et område, de skal vente med at gå igennem, fortæller efterforskningsleder Marianne Roed fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.