Den alvorlige arbejdsulykke fandt sted på Kroager i Tørning ved Vojens i Jylland.
Den afdøde er medarbejder på gården.
Manden er på et tidspunkt – måske allerede i om formiddagen – kravlet ned i tanken, som bruges til at blande vådfoder.
– En indretning, som rører rundt i tanken, var slukket, så måske har han tabt noget – eller skullet lave en reparation. Den 52-årige er formentlig død af iltmangel, fortæller vagtchef Søren Strægaard ved Syd- og Sønderyllands Politi til TV SYD.
Liget af den dræbte blev opdaget, da det blev fodringstid for grisene.
Fodertanken virkede ikke, og det satte en alarm i gang, som fik andre medarbejdere hen til tanken, hvor de fandt deres kollega død.
Arbejdstilsynet er underrettet, og de vil undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.