Røgudvikling på plejecenter: Ældre mand kørt på hospitalet

Mandag aften måtte politi og brand rykke til røgudvikling på plejecenter på Djursland.

Røgudviklingen skete på plejecenteret Grønnegården på Violskrænten i Grenaa.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Her var der kort efter klokken 18 røgudvikling fra en af lejlighederne, men den blev hurtigt slukket.

I følge personer på stedet opstod den, da noget plastik brød i brand på en kogeplade.

En ældre herre blev kørt med ambulancen til sygehuset, fortæller personer på stedet til localeyes.dk.