TV: Voldsom brand i lejlighed på Motalavej i Korsør

Beboerne i en opgang på Motalavej i Korsør, måtte sent torsdag aften evakueres, da der var udbrudt brand i en lejlighed på første sal.

Det var en beboer i opgangen, som først havde hørt et brag, hvorefter der havde lugtet kraftigt af røg, og brandvæsnet blev derfor tilkaldt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Ved brandvæsnets ankomst til adressen, blev det hurtigt konstateret at der var en voldsom brand i en lejlighed på første sal, og alle beboerne blev derfor hurtigt evakueret.

Da man ikke vidste om der var nogen i lejligheden, blev der hurtigt indsat to røgdykkerhold i lejligheden, men heldigvis var der ingen hjemme og branden blev hurtigt slukket.

En enkelt beboer måtte efterfølgende en tur på skadestuen for et tjek for røgforgiftning, men skulle ikke være kommet noget alvorligt til.

Hvordan branden er opstået vides ikke, men politiet kan hverken be- eller afkræfte om branden kan være påsat, men det vil en nærmere brandundersøgelse af lejligheden vise.