Tv: Flere påsatte brande i knallerter i Østjylland

Østjylland blev her tirsdag aften igen ramt af påsatte brande.

Tre gange måtte brandvæsen og politi rykke ud til sandsynligvis påsatte brande i knallerter i politikredsen.

Like localeyes.dk på Facebook

Brandvæsnet blev først kaldt ud til brand i en knallert kl. 20.27 på Skt. Georgs vej i Viby i Aarhus

En halt time efter var der sat ild til en knallert på Gedebjergvej i Rønde på Djursland.

Kl. 21.50 var den igen gal i Viby. Denne gang var der sat ild til en knallert på Søndervangs Allé.

Mandag aften måtte brandvæsenet også rykke ud til to påsatte brande ved Bavnehøj skole i Hasselager i det sydlige Aarhus.

Politiet undersøger om der skulle være en sammenhæng imellem de mange påsatte brande.