Der er ikke oplysninger om, hvor mange skud der er afgivet, og hvor mange der har ramt manden. Ifølge TV Øst er han blevet ramt i benet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtOmrådet omkring stedet er afspærret, og der er en del betjente på stedet.
Skudepisoden fandt sted klokken 16.30 i et boligområde lige i nærheden af Næstved Storcenter.
Som altid, når politiet bruger tjenestevåbnene, undersøges sagen af Den uafhængige politiklagemyndighed, der kommer til Næstved fredag aften.
– Jeg kan bekræfte, at vi klokken 17.09 har fået en anmeldelse om, at der er afgivet skud, og at en mand er blevet ramt, oplyser efterforskningschef Niels Raasted, Den uafhængige politiklagemyndighed.
Ifølge Niels Raasted har der ikke været tale om dræbende skud, men der er endnu ikke oplysninger om, hvor hårdt såret manden er.
Der er heller ikke oplysninger om den episode, der førte til, at politiet trak tjenestevåbnene.
Ifølge TV Øst er den sårede mand psykisk uligevægtig, og han skal have truet flere mennesker med en kniv.
Niels Raasted efterlyser eventuelle vidner til det, der skete på Mælkevejen.
Folk, der har set noget, kan kontakte Den uafhængige politiklagemyndighed via hjemmesiden http://www.politiklagemyndigheden.dk/kontakt, oplyser Niels Raasted.
/ritzau/