Det er tilsyneladende en psykisk syg mand, der har skudt op i luften, fortæller Vestegnens Politi.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt– En mand affyrede to skud op i luften ud for en børnehave og forsvandt fra stedet, fortæller vagtchef Lars Guldborg.
– Vi har efterlyst ham, og vi er massivt til stede i området.
Manden er mellem 35 og 40 år gammel. Han er omkring 180 centimeter høj og normal af bygning. Han har skulderlangt kommunefarvet hår, der krøller i spidserne, og han havde en hvid T-shirt på.
Børnehaven ligger ved Vedbyholm. Politiet fik anmeldelsen klokken 12.
/ritzau/