– Vi får en melding om røgudvikling fra toilettet på et tog på Nyborg Station, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Ritzau.
Toget blev evakueret og brandvæsnet tilkaldt.
– Det viser sig, at det brænder bag nogle stålplader, og det er jo svært at komme til at slukke, fortæller vagtchefen.
I forbindelse med brandslukningen lukker man ned for strømmen på stationen, og det betyder, at det havarerede tog først kan fjernes, når branden er slukket.
– De øvrige tog kan godt køre gennem stationen, men de stopper ikke i Nyborg, forklarer Kenneth Taanquist, der ikke kan sige, hvornår togene igen kan standse ved stationen.
KLIK og se mere tv
/ritzau/