To mænd på 34 og 31 år er ved et grundlovsforhør i Retten i Odense blevet varetægtsfængslet. Mændene blev anholdt mandag, efter at politiet havde fået et tip om en større skunkproduktion i en lagerhal på Middelfartvej.
Hele natten stod hjemmeværnet vagt omkring lagerhallen og tidligt tirsdag morgen gik man i gang med at tømme hallen for jord, træ og andre ting som der er brugt til fremstilling af store mængder skunk.
Mere end tre store skibscontainere er indtil videre blevet fyldt.