Alarmopkaldene kom til 1-1-2 kl. 20.50, og gik på en kollision mellem en motorcykel og en personbil. Der blev ligeledes meldt om fastklemte ved ulykken.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreKort forinden havde to motorcyklister kørt ind i Søholm ad Humlebækvej, den forreste motorcykel bremser op for en modkørende bil ved et helleanlæg – men tilsyneladende så den bagerste motorcyklist ikke opbremsningen i tide.
Angiveligt foretog han en hård opbremsning, som førte til at han mistede kontrollen over motorcyklen og væltede omkuld på vejen – ulykkeligvis kørte bilen over den unge motorcyklist som lå fastklemt under bilen.
Vidner til ulykken løb til hjælp, og en beboer nær uheldsstedet kom løbende med en stor værkstedsdonkraft, som fik løftet bilen fri af den kvæstede motorcyklist.
Akutlæge, ambulancereddere, politi og brandvæsen var kort efter fremme på stedet, her sikrede brandfolkene den løftede bil så redningsfolkene kunne komme til at behandle den kvæstede motorcyklist.
Lægehelikopteren kom til stedet for at hente den kvæstede motorcyklist, det udvalgte landningssted måtte dog opgives af piloten. Piloten fløj et par hundrede meter længere nedad vejen og landede her lige bag en forskrækket bilist, som næppe tidligere havde set en helikopter så tæt på…..
Redningsfolkene rullede herefter båren med den kvæstede ud til helikopteren som hurtigt lettede igen og satte kursen mod RH Traume.
Hvor alvorligt den unge mand er kommet til skade er endnu ukendt.