Der var en kraftig røgudvikling fra børnehaven, men ingen synlige flammer. Brandvæsnet fik lokaliseret og slukket røgudviklingen.
Den store mængde røg har dog gjort, at man har valgt at lukke børnehaven mandag. Personalet på stedet er i øjeblikket i gang med at ringe rundt til alle forældrene, der har børn, som bliver passet på stedet.
Der er endnu ingen informationer om årsagen til branden.