Tv: 47-årig kvæstet i alvorlig motorvejsulykke med lastbil

Vestmotorvejen måtte natten mellem mandag og tirsdag spærres i en times tid efter et færdselsuheld, der skete ved Sorø.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Klokken 23.32 fik politiet anmeldelse om, at en Ford Transit var kørt op bag i et sættevognstog.

Føreren af Transitten var en 47-årig mand fra Slagelse, og han blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, mens lastbilchaufføren ikke var kommet noget til.


Klik og se mere tv.

Den 47-årig så tilsyneladende sættevognen for sent, og selv om han forsøgte at undvige, ramte han ind i den.

Der er rutinemæssigt taget en blodprøve af den 47-årige for at udelukke, at der var spiritus indblandet i uheldet.