Det oplyser Jens Kyster, vagthavende officer i Beredskabsstyrelsen.
På optagelserne ovenfor ses Ringvejen i Odense, som mandag formiddag stadig var oversvømmet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtDet er hovedsageligt i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, at vandmasserne stadig volder problemer. Det drejer sig om Kolding, Sønderborg, Bogense, Otterup, Skanderborg samt flere steder i Aabenraa.
Det er særligt i Aabenraa, at Beredskabsstyrelsen arbejder hårdt. Halvdelen af styrkerne er nemlig indsat her, fortæller den vagthavende.
Styrelsen regner med at få et overblik over, hvornår vandet vil være pumpet helt væk i løbet af formiddagen.
– Vi har et stabsmøde her klokken ni, hvor vi er i dialog med alle vores centre, og de vil give en tilbagemelding.
– Så omkring klokken 10 har vi et overblik over, hvad det endelige tidsforløb er, siger Jens Kyster.
Beredskabsstyrelsen har seks beredskabscentre, som er under ledelse af de lokale kommunale brandvæsner. Der har været indsat personel fra alle seks centre, som løbende er blevet udskiftet.
Styrelsen har også arbejdet på højtryk hele weekenden på grund af de mange oversvømmelser.
De cirka 100 mand er dog lidt mindre end de 130, som var indsat søndag for at kæmpe mod vandet.
Vandmasserne volder også stadig problemer for både vej- og togtrafik.
Mandag er der ifølge Vejdirektoratet flere steder risiko for akvaplaning specielt på E47 Sydmotorvejen mellem frakørsel 46 Sakskøbing og 48 Maribo.
Kalundborgmotorvejen er spærret i begge retninger ved frakørsel 2 Kvanløse på grund af store mængder vand på kørebanen. For at undgå vandet kan bilisterne i stedet benytte sig af fra- og tilkørsel 2 Kvanløse.
DSB har også været ramt af regnen. Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Vejle og Jelling på grund af et dæmningsskred. DSB har i stedet indsat togbusser.
/ritzau/