Fabrikshal står i flammer – den får lov at brænde ud

En fabrikshal på Industrivej i Nørre Aaby på Fyn står søndag aften i flammer. Ilden har så godt fat, at brandvæsenet lader hallen brænde ned.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Brandvæsenet kan ikke slukke den kraftige brand i fabrikshallen, men ilden er under kontrol, således at den ikke spreder sig til andre bygninger.

Røgen fra branden skulle ikke være giftig.

– Røgen er ikke farlig, så der er ikke nogen besked om, at beboere skal holde sig indendøre, fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen til Fyens.dk.