Brandvæsnet på speciel-opgave: Person skal klippes fri fra elbil

Brandvæsnet i Silkeborg kom mandag aften ud i en speciel opgave i forbindelse med en trafikulykke. En person måtte klippes fri fra en elbil, hvilket kan være farligt da der er stærkstrøm-kabler indbygget i bilen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

To biler stødte sammen i et vejkryds Vandværksvej/Industrivej i Kjellerup ved Silkeborg.

En person sad fastklemt og måtte klippes fra af brandvæsnet. Det var en speciel opgave, da der i den nye Nissan Leaf er kabler med 400 Volt. Dem skulle brandfolkene selvfølgelig undgå da det er livsfarligt at klippe et sådanne kabel over.

Indsatsleder fra Silkeborg Brand og Redning, Allan Riisberg fortalte, at det var første gang, man måtte klippe i en elbil, men der ligger allerede regler for denne type frigørelse.

De første redningsfolk som ankommer til ulykkesstedet skal aflæse bilens nummerplade, som videregives til vagtcentralen.

Herfra går oplysningerne videre til mandskabet der er på vej til ulykkesstedet. Disse kan herefter slå bilen op i en elektronisk manual og få præcise oplysninger om, hvor 400V-ledningerne befinder sig i bilen.

I alt blev to personer kørt på skadestuen. Deres tilstande er ukendte