Tv: 82-årig dræbt i flystyrt

En 81-årig mand mistede lørdag eftermiddag livet, da han i et svævefly styrtede ned ved Fjenneslev ved Sorø.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Det oplyser vagtchef Stefan Jensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete klokken 14.24, da flyet var ved at lande på en mark, der ligger et par kilometer fra den flyveplads, hvor Midtsjællands Svæveflyveklub holder til.

Bestyrelsesmedlem og kasserer i Midtsjællands Svæveflyveklub, Leif Hansen, bekræfter, at den ældre mand er et mangeårigt medlem af klubben.

– Vi kender ikke noget til årsagen. Men manden er et mangeårigt, erfarent og utrolig vellidt medlem af klubben, siger bestyrelsesmedlemmet.

– Han er startet fra pladsen kort før ulykken. Han er startet omkring klokken 14:20, og så får vi en melding om ulykken klokken 14:24. Vores tanker går til de pårørende, der er også er medlemmer i klubben og var til stede på pladsen.


KLIK og se mere tv.

Da der blev slået alarm om ulykken, sendte Forsvarets Søredningstjeneste en helikopter til stedet, og også redningsfolk fra det lokale beredskab kom hurtigt til stede.

Også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder på stedet, men det bliver op til Havarikommissionen at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/