– En personbil skal svinge til venstre. Der holder en anden bil bagved. Så kommer der en bus bagfra og kører op i den bagerste bil. Bussen skubber begge biler ud i grøften på den ene siden af vejen, mens bussen selv ender i grøften på den anden side af vejen, siger vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.
Fire personer blev kvæstet i ulykken. Politiet kan ikke oplyse om de tilskadekomne er fra bussen eller personbilerne.
To af de kvæstede blev behandlet på stedet, mens to blev kørt på hospitalet. Deres tilstand kendes ikke.