Sirenerne lød: Kraftig røg fra brand i autoværksted

Der er mandag eftermiddag udbrudt brand i et autoværksted i det nordlige Esbjerg.

Like localeyes.dk på Facebook

Branden udvikler meget kraftig røg, der er sundhedsskadelig ved indånding, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag i en beredskabsmeddelelse.

Branden finder sted på adressen Dornen 12, 6750 Esbjerg N.

– Advarslen vedrører borgere i området fra Tarp Byvej, øst for Stormgade, nord for Kjersing Ringvej til Esbjerg Motorvej, samt Tarp by, lyder det fra politiet.

Personer i det berørte område opfordres til at søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Folk opfordres desuden til at viderebringe meddelelsen til andre personer i området.

Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.

/ritzau/