Brand raserer hus ved Vejle

Heldigvis var ingen hjemme, da en villa udbrændte natten til fredag på Højen Kirkevej i Højen ved Vejle.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Mor og børn var på ferie, mens faderen var på natarbejde, oplyser indsatsleder ved Vejle Brandvæsen Jan Lehmann til Vejle Amts Folkeblad.

Jan Lehmann fortæller videre, at faderen i huset kom hjem fra arbejde tidligt i morges og kunne konstatere, at hans hjem var fuldstændig udbrændt.

Det eneste der er tilbage af huset er en kælder. Brandårsagen er endnu ukendt.