74-årig mand indebrændt i Aalborg

En 74-årig mand er lørdag aften omkommet i forbindelse med en brand i mandens lejlighed i Aalborg.

Den 74-årige blev fundet på en sofa, da politi og brandvæsen rykkede ind i lejligheden på Skallerupvej i det østlige Aalborg.

De var blevet alarmeret omkring kl. 20.30 af en nabo, der havde konstateret røg i opgangen.

Politiet kan ikke umiddelbart sige, hvordan branden er opstået. Det skal nu undersøges nærmere.

Se mere video nedenunder!