Nabo redder 96-årig ud fra brand

En brand i Slagelse torsdag aften kunne være endt helt galt for en 96-årig kørestolsbruger, hvis ikke det var for en nabo.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Det skriver tveast.dk

Branden startede omkring klokken 18.30, da husets 96-årige kvindelige kørestolsbruger ville tilberede sin aftensmad. Ved en fejl fik hun tændt for komfuret i stedet for ovnen. Og maden, der var placeret på kogepladen begyndte at brænde, skriver tveast.dk

Heldigvis opdagede beboere i området, at noget var galt, da røg steg ud fra udluftningen.

Kvindens nabo tog derfor affære og løb ind i huset og slukkede branden, der på det tidspunkt også havde fat i overskabene. Han fik herefter hjulpet den 96-årige ud af bygningen, der nu var fyldt med røg.

Den 96-årige kvinde blev efterfølgende kørt til sygehuset til tjek, og hun skulle efter omstændighederne have det godt, siger politiet.