Voldsom brand raserer gård – ingen kom til skade

Tirsdag aften raserede en voldsom brand en gård på Baungårdsvej i Vejen i Sydjylland, og brandmænd måtte kæmpe mod branden til langt ud på natten.

Like localeyes.dk på Facebook

– Det er to lader fyldt med bigballer, der er antændt derude. Vi kender endnu ikke årsagen til branden, men heldigvis var ingen mennesker eller dyr tilstede i laderne, da branden opstod, fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Claus Skovgaard til Ekstra Bladet.

Branden opstod omkring klokken 22:30 og slukningsarbejdet har stået på det meste af natten. Ingen personer eller dyr er kommet til skade ved den kraftige brand.