Naboen bankede på: Der står flammer gennem taget

En familie opdagede først, at deres hus stod i flammer, da naboen bankende på og fortalte, at der var ildebrand.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Silkeborg Brand og Redning kørte lidt i klokken 20 til brand i en villa på Gransvinget i Silkeborg. Ved brandvæsnets ankomst stod der røg og flammer ud af overetagen på huset.

En nabo fortalte til Local Eyes, at han havde lugtet røg i sin baghave. Han havde forfulgt lugten af røg, og da han kom ud på vejen kunne han se, at flammer stod ud gennem taget på naboen hus.

Han skyndte sig at alarmere beboerne og det var først på det tidspunkt, at familien kom ud af huset.

Årsagen til branden kendes endnu ikke. Ingen personer kom til skade.