Skud affyret ved Nørrebro Station

Ifølge betjente og borgere nær Nørrebro Station er der affyret skudt, oplyser vagthavende ved Københavns Politi Michael Andersen.

Like localeyes.dk på Facebook

– Vi har fået anmeldelser om, at der er affyret skud, siger han og oplyser, at der ikke er anmeldelser eller andre tegn på, at der nogle tilskadekomne.

Anmeldelserne kommer fra to motorcykelpatruljer på stedet og borgere.

– Vi har masser politi på stedet, så vi er ved at undersøge, hvad der er sket, siger Michael Andersen.

Han forklarer, at politiet endnu ikke har overblik over, under hvilke omstændigheder skuddene er faldet.

Skuddene blev affyret, da et optog i forbindelse med dødsdagen for Imam Hussein nåede sin slutdestination og skulle opløses. Optoget havde flere tusinde deltagere.

/ritzau/