Ild i lejlighed: Ældre kvinde ville brænde gavebånd over

Silkeborg Brand og Redning blev tirsdag aften klokken 21.18 kaldt til ildløs i ældreboligerne ved plejehjemmet Sorringhus i Sorring mellem Silkeborg og Århus.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

En ældre kvinde havde været i færd med, at brænde pyntebånd over på en cellofan-indpakket gave, da der gik ild i cellofan.

Den ældre dame blev så forskrækket, at hun smed den brændende gave fra sig og forlod lejligheden.

Da brandvæsnet ankom, var der gået ild i en sofa i stuen, og branden var så småt ved at brede sig til resten af stuen.

Hele lejligheden blev kraftigt røg- og vandskadet ved branden slukningen.

Den ældre kvinde opholdt sig under slukningen hos en genbo, og kommunens hjemmehjælpere tog over, inden brandvæsnet forlod stedet.